Mange kvinder døjer med en overset konsekvens af et kejsersnit, der kunne have været forebygget. Alle er fokuseret på fødslen, barnet og de mange ændringer et lille nyt menneske bringer med sig i en familie. Barnets mor har nok at gøre, og først senere mærker hun, at arvæv efter et kejsersnit skaber smerter og ubalance i kroppen. Heldigvis kan der gøres noget.
Af Cristina Møllebro, bindevævsterapeut og zoneterapeut
Liva, som kommer ofte i klinikken, er frustreret over at hun kunne have undgået mange smerter, hvis hun blot var blevet informeret om, hvordan hun kunne forebygge arvæv. Hun er ikke den eneste. Jeg møder ofte klienter, der kan fortælle, hvor begrænsende og udmattende det er at have daglige smerter, der viser sig at stamme fra deres ar efter et kejsersnit. Netop derfor, brænder jeg for at oplyse andre kvinder om emnet – i håb om at gøre en reel forskel.

Når en baby kommer til verden ved kejsersnit, er fokus naturligvis på den lille ny – og på at mor kommer sig efter operationen. Men én vigtig ting bliver alt for ofte ikke informeret til mor, og det er forebyggelse af arvæv.
Som bindevævsterapeut møder jeg ofte kvinder, der har født ved kejsersnit, og de er aldrig blevet informeret om de langsigtede konsekvenser med arvæv. Det jeg hører fra mine klienter er, at Sundhedssystemet fokuserer primært på den umiddelbare helingsproces, og mødrene får ikke oplyst, hvordan arvævet kan påvirke kroppen mange år ud i fremtiden. Det gælder ikke kun ved kejsersnit, for også ved andre operationer kan arvæv skabe store udfordringer, hvis det ikke behandles korrekt.
Kejsersnit-ar er ikke kun et overfladisk ar, det er langt dybere end det, der kan ses. Det involverer flere lag af muskler, fascier og organhinder. Under helingen dannes der bindevævsadhærencer, som er sammenvoksninger mellem vævslagene, der kan give vedvarende problemer som smerter, nedsat mobilitet og ubalancer i kroppen. Mange kejsersnitmødre oplever stramhed i mave, ryg og bækken, fordøjelsesproblemer og ubehag i underlivet, uden at vide at arvævet kan være årsagen.
Jeg har flere gange oplevet, at kroniske lændesmerter, smerter i lysken og låret, spændinger i maven, kommer fra kejsersnitarvæv med mange år på bagen.
Liva Skov, der selv er zoneterapeut i Ålsgårde, døjer med senfølger efter to kejsersnit for henholdsvis 12 og 8 år siden. Det var først, da Liva begyndte at fordybe sig i bindevævets funktion i sit holistiske arbejde med mennesker, at det gik op for hende, at hendes uforklarlige smerter i lænd, lyske og ben kunne skyldes arvæv – og dermed et bindevæv i ubalance.
Da smerterne tog til, opsøgte hun både læger og speciallæger, gennemgik en MR-scanning og deltog i flere fysioterapeutiske forløb. Da ingen af disse tiltag hverken gav svar eller lindring, begyndte hun at undersøge alternative behandlingsformer – heriblandt bindevævsterapi hos mig. Først efter flere behandlinger, begyndte hun at mærke en forskel. Det tager naturligvis tid at løsne op for gamle traumer i kroppen og opnå smertefrihed.
”Noget må og skal der gøres for at informere om arvævsbehandling”, siger Liva Skov – og jeg er enig. Vi har begge et stort ønske om, at viden om bindevævet og behandling af arvæv bliver en del af den almindelige information og undervisning til patienter før og efter en operation.
Min erfaring viser, at bindevævsterapi kan gøre en forskel. Ved at arbejde med arvævet genskaber vi elasticitet, forbedrer blodcirkulationen og afhjælper smerter og spændinger. Kvinder, jeg har behandlet, oplever ofte en friere og mere afslappet krop allerede efter få sessioner. Det gælder også for patienter, der har gennemgået andre operationer, hvor stift arvæv kan påvirke kropsholdning og bevægelighed.

Det er afgørende, at vi skaber mere opmærksomhed omkring arvæv efter operationer. Ingen fortjener at skulle leve med smerter og ubehag. Bindevævsterapi kan være nøglen til at få kroppen til at føles hel igen.
Bindevævet er ét stort væv, der ved at folde sig rundt om og ind imellem muskler, knogler, organer, kar og nerver, holder alle dele på rette plads, stiver kroppen af og giver den form.
Tidligere tillagde man ikke bindevævet stor værdi, men nyere forskning viser, at bindevævet er fyldt med nerver, og det er måske mere følsomt end dine led og muskler. Et sundt bindevæv er plastisk. Det veksler mellem at være glat og elastisk, hvor de forskellige muskler, sener og organer kan arbejde frit, eller det kan være mere rigidt, så det kan stive kroppen af og give den form.
Når kroppen udsættes for gentagende belastninger som chok, stress, traumer, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller almindelig aldring, mindskes bindevævets plasticitet, og konsistensen bliver fortykket og stiv. Denne nedsatte smidighed kan medføre smerter i led og muskulatur og skævheder i kroppen som følge af ”forkert” træk i knogler og muskler.

Ved at løsne spændinger i bindevævet kan gamle skader og arvæv afspændes effektivt. Jeg anvender en blid og behagelig teknik baseret på viden om nervesystemet, triggerpunkter, akupunktur og meridianer, hvor hele kroppen inddrages for at finde både fysiske og følelsesmæssige årsager til symptomerne. Jeg er uddannet Bindevævsterapeut hos Bindevævs-Akademiet i Nivå hos skoleleder Katrine Wennerwald, der har specialiseret sig i kroppens bindevæv i over 25 år.
Du er velkommen i min klinik i Espergærde, hvor jeg behandler med både bindevævsterapi og zoneterapi.
