Elevbehandling – Bindevævsterapi

Jeg er ved at uddanne mig til bindevævsterapeut hos Bindevævs-akademiet i Nivå
https://bindevaevsterapi.dk/uddannelse-til-bindevaevsterapeut/.
Hvis du kunne tænke dig at blive min øvekanin, så kan du booke en behandling eller et klippekort til elev-priser.

Hvad er bindevævsterapi?
Bindevævsterapi er at se holistisk på klienten og behandle kroppen som en helhed. Det unikke ved arbejdet i bindevævet er, at man kan modellere kroppen tilbage i balance.

Det er et fantastisk supplement til min zoneterapi, hvor jeg jo også arbejder holistisk og ser DET HELE MENNESKE.

Bindevævet løsnes med den fineste, nærmest subtile berøring, der går ind under kroppens forsvar og afstresser nervesystemet, som aktiveres til selv at arbejde sig ud af spændingerne som en ‘instant release’.

Med denne teknik kan man på en ikke-invaderende måde behandle spændinger meget dybt i vævet, løsne arvæv og genoprette kropsholdningen.

Metoden hjælper ikke bare lokalt, men påvirker hele kroppen fysisk og energetisk og i bindevævets følelsesmæssige hukommelse.

Bindevævsterapi, der arbejdes med fødder og underben

Hvad er bindevævet?
Bindevævet er ét stort væv, der ved at folde sig rundt om og ind imellem muskler, knogler, organer, kar og nerver holder alle dele på rette plads, stiver kroppen af og giver den form.

Tidligere tillagde man ikke bindevævet stor værdi. Men nyere forskning viser, at bindevævet er fyldt med nerver og er måske mere følsomt end dine led og muskler.

Bindevævet ligger som en hinde omkring muskler og knogler i din krop.
Forestil dig en appelsin eller grapefrugt, hvor de små hinder omkring selve kødet (som er muskelfibrene) er bindevævet.

Den hvide hinde lige under skrællen, det er bindevævet lige under din hud. Hinderne omkring frugtkødet, det er bindevævet, som muskler og knogler er svøbt i.

Halvdelen er vores kropsvægt er bindevæv, og en ny forskning viser, at vores nervetråde ender i bindevævet.

Derfor er det ofte bindevævet, som er ømt, når vi siger, vi har ømme muskler og har smerter.