If I had a penny……..

HVIS JEG LAGDE 1 KRONE TIL SIDE HVER GANG, JEG HØRER……….

  • Du må altså lige bære over med mine fødder, jeg har ikke lige været til foddame
  • Åh, jeg har ikke lige nået at vaske mine fødder
  • Jeg har altså ikke fået barberet mine ben
  • Jeg ville altså lige have nået at lakere mine tånegle

………..så ville jeg have pæn sum til f.eks. en god middag på FORMEL B 😊.

Jeg er sågar blevet kontaktet igen af en ny og ukendt klient, som 5 minutter efter vi havde lavet et aftale over telefonen sendte mig en sms. Hun ville lige tilbyde mig at flytte aftalen til senere på måneden, da hun et par dage efter vores aftalte tid skulle til foddame – så kunne jeg jo få hendes ”friske” fødder på briksen.

Lad mig lige slå det fast med syv-tommer søm: jeg dømmer ingens fødder, og jeg lægger ikke mærke til hår eller ikke hår på folks ben. Rent faktisk giver fødderne med ”skavanker” så som ligtorne, hård hud mig en god indikation af, hvad jeg skal være ekstra opmærksom på at mærke på føddernes reflekszoner.

Jeg holder af alle fødder – store som små

Jeg husker min aller første undervisningsaften på uddannelsen til zoneterapeut på Zoneterapeutskolen på Gammel Kongevej. Det var et lille hold, og vi var faktisk kun 5 på holdet. Der blev talt om mangt og meget, men jeg husker, at vi alle nærmest overfaldt læreren den aften med spørgsmål – fra hendes oplevelser i hendes egen klinik. En skøn holdkammerat spurgte: AAARRJJJ, hvad gør du, hvis klienten kommer med nogle frygtelige grimme og lugtende fødder?

Det var som om, jeg slet ikke forstod, hvad eleven spurgte om. Jeg husker, at jeg kiggede undrende på eleven, og samtidig gik det op for mig, at jeg nu snart skulle have mange folks fødder af forskellig størrelse og lugte i mine hænder. Det var som om, at virkeligheden gik op for mig – som om jeg vågnede op. Jeg nåede også lige at tænke ”shit Cristina – hvad har du dog indladt dig på”, inden læreren smilende svarede: det vænner du dig til, og du kan jo altid tilbyde dem et fodbad .

Senere på aftenen fik jeg for FØRSTE gang et par fremmede fødder i mine hænder. De tilhørte en af mine medstuderende. Jeg tog imod hendes fødder med hjertebanken – både pga. det vi skulle øve, men også pga. min bevidsthed takket være den anden medstuderende . Fødderne var varme og let fugtige pga. lukkede støvler (det var en aften i september), men jeg følte mig HJEMME, da jeg tog dem i mine hænder. Jeg følte en glæde og en kærlighed, og jeg vidste BARE lige her og nu, at jeg havde truffet et korrekt valg, da jeg valgte at starte på uddannelsen som zoneterapeut.

Jeg har slet ikke tal på alle de fødder, som siden den aften i september 2013, hvor jeg første gang skulle trykke på fremmede fødder, har været i mine hænder, men jeg mærker et aftryk af glæde og kærlighed i hjertet til hver og en af dem.

Jeg elsker mit håndværk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *